AFHENT OG RETURNER GRATIS | BUTIK
FRI FRAGT V. KØB OVER 500KR*
HURTIG LEVERING
GRATIS GAVEINDPAKNING

Ud på tur - aldrig sur

oprettet d. under Nyheder

Ud på tur - aldrig sur

Foråret er endelig over os, og der er med garanti en rytter eller 2 derude, som har glædet sig til at vejret blev godt nok til at ride tur igen :)

Der er ingen tvivl om, at naturen set fra ryggen af en hest er en af helt store glæder ved ridningen, både for hest og rytter. Hvis man er heldig eller privilegeret nok til at have turmuligheder omkring sit opstaldningssted, så kan det varmt anbefales at benytte sig af det, såfremt ens hest er tur-typen :)

Det er ikke alle heste der er helt begejstrede for at komme ud af deres trygge, vante rammer, man kan jo risikere at møde både trafik, plæneklippere, postkasser og katte; alle kan være MEGET farlige for en lille hest, i hvert fald hvis du spørger hesten.

Har man derimod en turhest, så går vi heldigvis en tid i møde, hvor man kan få mange, gode oplevelser på turen; enten alene eller med ride-makkere.

 

Udover at det bare er hyggeligt at ride på tur, er der også flere fordele ved det, for hesten og rytteren.

Hestene har godt af at komme ud og bruge nogle andre muskler, på et andet underlag, og måske et andet terræn end de normalt rider i.

Det er ekstremt sundt for hestene at se noget andet end de vanlige rammer, også selv om det for nogen er lidt grænseoverskridende; hesten aktiveres og trættes på en helt anden måde end normalt, ved at skulle forholde sig til nye ting.

Rider du i naturen, enten i skov eller ved strand, kan hesten få lov til at bevæge sig på en anden måde end på en ridebane, og dette vil styrke både balance, koordination og muskler.

Der er heller ingen tvivl om, at rider man jævnligt på tur med sin bedste ven, så vil det give et bånd mellem rytter og hest, da I uvægerligt vil skulle stole på hinanden, når I møder farer (eller katte) :)

Endelig kan en god tur i ny og næ være medvirkende til at man får fornyet energi og motivation til ridningen; har man måske en lidt træls periode hvor schenkelvigningerne ikke sidder lige i skabet, eller hesten ikke gider hoppe over ting, så kan det være gavnligt at trække det mentale stik ud og ride ud og se noget andet :)

 

Skal man på tur er der selvfølgelig nogle ting man bør gøre sig overvejelser om. Er det en heldagsudflugt der er planer om, eller bare en lille afstikker til vandet? Hvis man skal være væk i længere tid, kan det anbefales at have lidt mad og drikke med, til både hest og rytter.

Til det kan vi anbefale et sæt sadeltasker, hvor de mest nødvendige ting kan være i.

Catago har en fantastisk taskeserie, og deres nye hjelmtaske til at have over skulderen, kan sagtens gå som rygsæk på tur.

Deri kan man også have en sammenklappelig spand, eller vanddunk så hesten kan få lidt at drikke. Man kan også give hesten elektrolytter i godbidsform, undervejs, så man ikke udmatter dyret helt. Efterfølgende, kan man med fordel give den en god portion mash, for at få fyldt depoterne op igen.

 

Husk sikkerhedsudstyret, på med hjelmen, og ud og nyde Danmark i solen

Rigtig god tur :)


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar